Follow:
Sundhed og træning

5 tips til at komme igang med at løbe

IMG_2378

Jeg er virkelig blevet glad for at løbe, og jeg glæder mig stort set til hver eneste gang jeg skal løbe. Jeg havde faktisk aldrig troet, at jeg skulle blive så glad for at hoppe i løbeskoene, men nu hvor jeg har fundet ud af hvor meget det giver mig, så vil jeg aldrig nogensinde stoppe igen. Derfor synes jeg også du skal komme i gang, og jeg vil derfor komme med mine tips til at komme ordentlig i gang med at løbe. Jeg vil dog lige slå fast at jeg ikke er nogen ekspert inden for løbeområdet, så det er blot hvad jeg har erfaret, der virker for mig.

  1. Køb et par ordentlige løbesko.
    Vil man løbe er det en kanon god ide at starte med at købe et par ordentlige løbesko. Jeg ejede ingen “rigtige” løbesko til at starte med, og jeg løb derfor de første gange i almindelige træningssko, som jeg faktisk fik pisse ondt i fødderne af. Så jeg tog forbi en løbebutik og fik hjælp til at finde de rigtige løbesko, og lige siden har jeg slet ikke haft ondt i mine fødder. Det er virkelig en god investering at købe et par ordentlige løbesko, hvis man har planer om at begynde at løbe, så det er altså bare med at komme afsted hen til en løbebutik.
  2. Løb regelmæssigt.
    Hvis man gerne vil være god til en ting, så kræver det at man øver og øver og øver sig – og det samme gør sig gældende med løb. Det nytter ikke noget kun at løbe hver 3. uge, for så er det lidt ligesom at starte forfra hver gang. Da jeg begyndte med at løbe sidste år, startede jeg med at sætte to dage af hver uge til løb. Det gav nemlig kroppen mulighed for et tilpas antal hviledage imellem hver løbetur, så den kunne vende sig til den uvante belastning. Nu da min krop er blevet vant til at løbe, så løber jeg 3 gange om ugen, hvilket fungerer rigtig godt for mig.
  3. Sæt dig nogle mål.
    Når der begynder at komme lidt styr på løbet, er det en god ide at sætte sig nogle (del)mål. Både store og små. Da jeg startede var mine delmål at løbe 5 km på under en halv time og at løbe 10 km på under 1 time. Mit helt store mål var og er stadig at gennemføre et halvmaraton – og gerne på omkring de 2 timer. Når først man når et af de mål man har sat sig, øges motivationen til at blive endnu bedre, og det giver blot endnu mere blod på tanden til at forsætte.
  4. Varier din træning.
    Grunden til at jeg først er begyndt at løbe sidste år, er fordi jeg altid har synes at løb var kedeligt. At løbe den ene kilometer efter den anden lød i mine ører ret ensformigt, og derfor troede jeg ikke det var noget for mig. Men jeg har nu fundet ud af, at man nemt kan variere sin løbetræning, hvilket ikke kun er godt for motivationen. Det er nemlig også godt for løbeformen. Derfor er det fx en super god ide at finde et program, som man vil følge. Herved ved man altid hvad dagens løbepas byder på, og så er man sikker på at få varieret sin træning. Der findes mange gratis træningsprogrammer, som man med fordel kan følge. Jeg har blandt andet fulgt et af I FORMs programmer.
  5. Forkæl dig selv
    Noget der i den grad kan motivere mig (udover at nå mine mål) til at komme ud og løbe er, hvis jeg har forkælet mig selv med et par nye løbetights, en træningstop, et løbeur, et par nye løbesko eller noget helt femte. Det er altså SÅ lækkert at træne i noget nyt, så derfor kan jeg godt lide at købe nyt tøj, sko og så videre. Men man skal selvfølgelig ikke altid bare købe for at købe, så jeg forkæler som regel først mig selv, når jeg når et af mine delmål. Man skal jo huske og belønne sig selv, når man gør det godt. Og at det så øger motivationen er jo kun et kæmpe plus.
Share:
Previous Post Next Post

Relaterede indlæg

2 Comments

  • Reply Lille My

    Årh jeg glæder mig til jeg kan begynde og løbe igen! :D

    29. januar 2018 at 19:59
  • Reply Eline Tychsen

    Fede tips – tak! For jeg hader virkelig at løbe, men du giver mig altid lyst til at prøve igen, så nu må jeg heller for testet dine tips :D

    29. januar 2018 at 20:53
  • Leave a Reply