Follow:
Browsing Category:

Mine produkter

    Mine produkter, Samarbejde

    Gode sager til håret

    Untitled

    Jeg har været rigtig god til at ødelægge mit hår med dumme hårfarvninger og hårextensions, hvilket har gjort at jeg i mange år har forsøgt at få mit hår sundt igen. Det er endelig ved at lykkes ved brug af gode hårprodukter, mindre farvning, mindre brug af fladjern og krøllejern samt klipning hver 3. måned. Mit elskede GHD-fladjern og mit krøllejern kan jeg dog ikke leve uden, men jeg bruger dem slet ikke så ofte som tidligere. Måske 2-4 gange om ugen, hvor jeg tidligere brugte dem hver dag.

    Som I kan se, så er jeg stor fan af produkterne fra MorrocanOil, og jeg bruger både shampoo, balsam, hårkur og hårolie herfra. De gør virkelig noget godt ved håret, og håret føles simpelthen SÅ lækkert bagefter. Selvom produkterne herfra er lidt smådyre, så er de altså pengene værd. Jeg skifter dog engang imellem shampooen ud med den fra L’oreal, da jeg har fået at vide af min frisør, at den er god at bruge, hvis man ønsker at få længere hår. Den gør dog håret lidt “tørt”, så den kræver en masse balsam og en god hårkur eller hårolie bagefter.

    En ting jeg er blevet stor tilhænger af er Olaplex no. 3. Jeg får altid de to første behandlinger i ved frisøren, når jeg får lavet reflekser og bruger så no. 3 efterfølgende hjemme ca. hver anden uge i 1 times tid af gangen. Den gør virkelig underværker, og jeg er sikker på at den har været med til at redde mit hår, som for første gang i mange år er ved at være tykt og sundt igen.

    En sidste ting på collagen er tangle teezer’en, som er den eneste børste jeg kan bruge, når mit hår er vådt. Jeg har prøvet 100 andre, men der er altså ingen der er ligeså gode som den – og så har den jo også en ret fin farve, ikk?

    Alle de ovennævnte produkter kan fås hos smarthair.dk, som bl.a. også har hårvoks til alle slags hår. Jeg er faktisk snart ved at løbe tør for shampoo og balsam, så det kunne godt være jeg skulle få købt et sæt igen.

    (Indlægget er lavet i samarbejde med smarthair.dk)

    Share: