Follow:
Browsing Category:

Negle og neglelak

    Negle og neglelak

    En neglelak der holder

    Jeg elsker at lægge neglelak og at have fine negle, men jeg hader det også. Og det er der to grunde til, som I garanteret kender fra jer selv:
    1. Det skal altid tørre i 100 år (og så længe kan jeg ikke sidde stille).
    2. Det begynder at skalle af allerede dagen efter.

    Men jeg har fundet løsningen på de to ovenstående problemer.

    DSC00129

    For et par uger siden prøvede jeg nemlig at klikke neglelakken ovenover hjem fra Matas’ hjemmeside, da jeg havde læst at det skulle være en super neglelak. I kender nok til CND, da det jo er dem der har skabt shellac. De har så lavet en neglelak kaldet CND Vinylux, som ikke kræver nogen UV-lampe for at hærde – ligesom shellac gør. Så de har altså nu lavet en neglelak til hjemmebrug, så vi alle kan bruge deres neglelakker.

    Det er egentlig meningen at man også skal have fat i en topcoat for at få neglelakken til at holde de 7 dage, som de lover. Men det valgte jeg at droppe af en eller anden årsag – og neglelakken har trods alt holdt godt i de 5 dage jeg har haft den på. Billedet nedenunder viser neglelakken efter 5 dage. Den er selvfølgelig ikke helt perfekt længere, men den er stadig så pæn at man sagtens kan tillade sig at have den på. I forhold til andre neglelakker jeg har, så holder den her altså super godt – og også uden topcoat. Så jeg skal helt sikkert have klikket nogle flere farver hjem på et tidspunkt.

    Endnu et plus – og nok det mest imponerende – er at neglelakken tørrer på kun 7 minutter. Og så er den altså HELT tør. Så efter 7 minutter kan man gå igang med at lave noget uden at lave mærker i den neglelak man lige har lagt. Det er altså smart!

    DSC00137

    Nå, det var lige et lille tip fra mig, hvis I står og mangler en god neglelak. Nu vil jeg gøre mig klar til fødselsdag. Rigtig dejlig lørdag til jer! :o)

    Share: