Follow:
Browsing Category:

Opskrifter

    Opskrifter

    Sund morgenmad: Kiwigreenie

    DSC02729

    Jeg er blevet helt vild med at lave greenies… eller smoothie bowls… eller hvad man nu kalder det. Og i weekenden prøvede jeg at lave en med kiwi, og den blev altså bare hammer god. Så god at jeg selvfølgelig vil dele opskriften med jer herinde, hvis I nu skulle få lyst til at forkæle jer selv en morgen med en god morgenmad :-).

    DET SKAL DU BRUGE:

    • 1,5 kiwi (Den sidste halvdel kan evt. bruges som topping)
    • 70 g. frossen spinat
    • 1/2 frossen banan
    • 1 dl. vand
    • 1 lille tsk. vaniljepulver
    • 2 spsk. skyr neutral (Kan sagtens undværes, hvis man ikke er til det)

    SÅDAN GØR DU:

    1. Blend kiwi, spinat, banan og vand.
    2. Put vaniljepulver og skyr i og rør rundt.
    3. Put valgfri topping på fx müsli, frugt osv.
    4. Værsgo’ og spis.
    Share:
    Opskrifter

    Sund morgenmad: Greenie med spinat

    DSC02664

    Som I måske har set på min Instagram (isabellapernille), så er jeg helt vild med morgenmad. Ja faktisk er det mit yndlingsmåltid på dagen, så jeg elsker at lave noget sundt og lækkert. Idag har jeg lavet en greenie med bl.a. spinat, banan, hindbær og selvfølgelig skyr. Jeg elsker jo skyr, så hvis ikke jeg spiser “ren” skyr med frugt, så skal jeg altså have et eller andet med skyr i. Kan man blive skyr-afhængig? For så er jeg det ihvertfald. Ha ha.

    Jeg synes selv at greenien ovenover smager vildt lækkert, så selvfølgelig vil jeg dele opskriften med jer her på bloggen. Jeg  har hentet inspirationen hertil hos Life By Nan, som jeg iøvrigt vil anbefale jer at kigge forbi.

    DET SKAL DU BRUGE:

    • 1,5 dl. væske (Jeg bruger bare vand, men du kan fx også bruge mælk, mandelmælk, juice eller hvad du nu kan finde på)
    • 100 g. frossen spinat
    • En lille håndfuld frosne hindbær
    • 1/2 frossen banan
    • 1 tsk. vaniljepulver
    • 2 spsk. skyr
    • Topping (Jeg har her brugt proteincrunch og hindbær, men det er kun fantasien der sætter grænser her)

    SÅDAN GØR DU:

    1. Blend spinaten, hindbærerne, bananen og væsken.
    2. Put vaniljepulver og skyr i og rør det hele sammen.
    3. Slut af med topping.
    4. Værgo’ og spis.
    Share:
    Opskrifter

    Lækker standard chokoladeproteinsmoothie

    DSC026282

    Idag efter træning fik jeg lyst til en proteinsmoothie. Og da jeg lige har fået nyt proteinpulver hjem med chokoladesmag, så skulle det selvfølgelig prøves. Det blev derfor til en helt standard chokoladeproteinsmoothie, som egentlig smager ganske fortrinligt. Hvis I har lyst til også at lave en, så kommer opskriften her.

    DET SKAL DU BRUGE:

    • 25 gram proteinpulver med chokoladesmag
    • 300 ml. skummetmælk
    • Ca. 1 banan
    • 4-5 isterninger
    • Evt. Zero Topping med chokoladesmag (fra Bodylab) til at putte på toppen

    SÅDAN GØR DU:

    1. Blend det hele.
    2. Værsgo’ og drik!

    Rigtig dejlig søndag til jer :-).

    Share:
    Opskrifter

    Opskrift: Nem og lækker chiagrød til morgenmad

    Skærmbillede 2017-02-01 kl. 18.06.05

    Jeg er blevet helt vild med chiagrød, og jeg spiser det flere gange om ugen lige for tiden. Det er super nemt at lave, smager lækkert og er super sundt, så… what’s not to like? :P

    DET SKAL DU BRUGE:

    En lille bøtte med låg
    2 spsk. chiafrø (Jeg bruger nogle fra finax)
    Vand
    4 spsk. skyr
    Evt. mandler og bær

    SÅDAN GØR DU:

    1. Put chiafrø i bøtten.
    2. Hæld vand i, så chiafrøene er dækket godt. (Chiafrø suger MEGET væske!).
    3. Sæt låg på bøtten og sæt den i køleskabet natten over.
    4. Næste morgen blandes skyr og bær i.
    5. Slut af med evt. at toppe med mandler og flere bær.

    Og vupti, så har du en lækker morgenmad. Jeg har både lavet det med neutral skyr og med skovbær skyr, og begge smager super godt! :o)

    Share:
    Opskrifter

    Opskrift: Sunde broccoli-pølsehorn

    dsc01428

    Her de sidste mange uger har jeg levet som jeg havde lyst til og ikke rigtig fået trænet, og det har sat sine spor på min krop. Derfor vil jeg fra på mandag af begynde at tænke lidt mere over hvad jeg propper i munden ligesom jeg tidligere har gjort, så jeg forhåbentlig kan tabe mig lidt.

    Jeg har tidligere bagt de her pølsehorn på billedet en del gange, da de er super sunde og virkelig gode. Altså jeg vil sige at de lige kræver lidt ketchup til, men hvis man bare vælger en sundere udgave (som den man kan få i Lidl til 7 kr, og som rent faktisk smager rigtig godt), så er det her et rigtig godt alternativ til fx en sund frokost, da de er perfekte til at have med i madpakken. Jeg er ihvertfald fan ;o)

    DET SKAL DU BRUGE:

    1 hel broccoli uden stilk
    4 store gulerødder
    150 g. havregryn
    40 g. fiberhusk
    6 æg
    2 tsk. bagepulver
    Kyllingepølser

    SÅDAN GØR DU:

    1. Blend broccoli og gulerødder.
    2. Bland det sammen med de øvrige ingredienser.
    3. Del dejen i ca. 12 stykker og lav pøksehornene. Dejen er utrolig klistret og derfor svær at forme.
    4. Bages ved 200 grader i ca. 10 minutter eller til de er gyldne på toppen.
    Share:
    Opskrifter

    Opskrift: Lækre broccoliboller

    img_3237 img_3239

    (Beklager den dårlige billedkvalitet, men C har lånt mit kamera)

    Jeg har simpelthen så meget energi og overskud idag, så jeg startede dagen med en omgang spinning, så hjem og rydde lidt op i lejligheden, bage broccoliboller og snart står den på en omgang styrketræning og klokken er ikke engang 12 endnu. Wuhuu.

    Bollerne har jeg ikke prøvet at lave før, så jeg var spændt på hvordan de ville smage. Jeg har nemlig tidligere lavet nogle ud fra en anden opskrift, og de blev ikke særlig gode. Men dem jeg fik lavet i formiddags er altså en succes – også selvom de måske ikke er blevet så pæne, men det er bestemt ikke sidste gang de bliver bagt. Så jeg vil selvfølglig dele opskriften med jer.

    … og psst, der er kun omkring 80 kalorier i hver bolle, så det er helt okay at spise to ;o).

    DET SKAL DU BRUGE (til 5-6 boller)

    1 broccoli
    4 æg
    20 mandler
    1 tsk. salt
    2 spsk. fiberhusk

    SÅDAN GØR DU

    1. Blend broccolihovedet og bland med de 4 æg.
    2. Blend mandler inden de blandes med de andre ingredienser.
    3. Put salt og fiberhusk og rør det hele sammen.
    4. Del dejen i 5-6 boller og bag dem ved 175 grader i 20-25 min eller indtil de bliver brune på toppen.

    Næste gang vil jeg prøve og putte gulerødder i også og evt. lidt kerner på toppen. Det tror jeg vil gøre dem endnu bedre :P

    Share:
    Opskrifter

    Opskrift: Lasagne med pulled chicken og hytteost

    DSC015421111

    Jeg eeeelsker lasagne, og jeg kunne sagtens spise det hver dag, hvis det skulle være, for det kan simpelthen laves på så mange forskellige måder, at man (næsten) ikke kan blive træt af det. I weekenden prøvede jeg en ny opskrift – nemlig lasagne med pulled chicken og hytteost, og det var altså en kæmpe succes. Mumsfilibaba, siger jeg bare!

    Det gode ved lasagne er at det også smager godt koldt, og det er derfor perfekt til madpakken dagen efter. Bare lige med en lille klat ketchup på toppen, og så ryger det lige ned i skrutten. Men her kommer opskriften, hvis I selv vil prøve den her.

    DET SKAL DU BRUGE (til 4 personer)

    Til pulled chicken:

    5 dl vand
    1 tsk groft salt
    500 g. kyllingefileter

    Til tomatsovsen:

    1o g. smør
    3 små finthakkede hvidløg
    3 groftrevne gulerødder
    1 håndfuld spinatblade
    400 g. cherrytomater
    1 dåse tomatpure
    1,5 dl kogevand fra kyllingen
    2 tsk paprika
    2 tsk groft salt
    Friskkværnet peber
    9 fuldkornslasagneplader
    450 g. hytteost
    50 g. revet ost

    SÅDAN GØR DU

    Pulled chicken:

    1. Bring vand og salt i kog og kog kyllingefileterne ved jævn varme og under låg i ca. 10 min.
    2. Tag kyllingestykkerne op af vandet og lad dem køle lidt af på en tallerken. Husk og gemt kogevandet.
    3. Flå kyllingefileterne fra hinanden ved hjælp af to gafler.

    Tomatsauce:

    1. Smelt smørret i en mellemstor gryde.
    2. Svits de friske grøntsager i ca. 3 min.
    3. Tilsæt herefter tomatpure, kogevand, paprika, salt og peber.
    4. Lad saucen koge under svag varme og under låg i ca. 20 min.
    5. Vend pulled chicken heri.
    6. Læg lasagnen sammen i et ovnfast fad. Start med tomatsauce, herefter 1/3 af pladerne og så hytteost. Gentag et par gange.
    7. Bag lasagnen midt i ovnen ved 200 grader i 35 min.
    8. Når halvdelen af bagetiden er gået, så drys med ost.

    Lasagnen kan selvfølgelig laves med alle mulige spændende grøntsager og næste gang tror jeg jeg vil putte squash i også. Eller måske bladselleri :o).

    God fornøjelse hvis I forsøger jer med denne opskrift.

    Share: