Follow:
Browsing Category:

Tættere på drømmekroppen

    Tættere på drømmekroppen

    Min BFO: Billeder, dagene efter og smerter

    picmonkey-image

    Nu må det være tid til næste – og nok sidste – indlæg om min brystforstørrende operation. Som lovet i et af de tidligere indlæg, får I her et før- og efterbillede af mig. Det er egentlig vildt grænseoverskridende at lægge sådan et par billeder op af mig selv iført sportsbh og bar mave. Men nu da jeg er så skide glad for mit resultat, så skal det også vises frem. Selvfølgelig på en anstændig måde. Så hvis I havde forventet et par pikante billeder, så må jeg desværre skuffe jer. Men hey, se lige en flot kavalergang jeg har fået. Det er sgu ret vildt at have fået sådan en :P.

    Nå, men som I nok ved så fik jeg min BFO d. 16. november. En dag jeg havde drømt om længe. Dagen efter operationen fraråder de at man er alene. Så jeg blev kørt hjem til min far og hans kæreste, da C skulle passe sit arbejde og dermed ikke ville være hjemme. Jeg endte med at være derhjemme i 3 dage efter, hvilket var super rart for mig, da min fars kæreste var hjemme til at “holde øje” med mig både om dagen og om natten, da jeg sov ved siden af hende.

    De første dage var jeg meget træt. Jeg sov meget, men mest i kort tid af gangen. Jeg måtte nemlig kun ligge på ryggen, og sådan kunne jeg virkelig ikke sove, så jeg vågnede mange gange i løbet af de første nætter, hvilket nok også var skyld i at jeg var så træt om dagen. Alt det smertestillende jeg tog de første 5 dage har nok også haft en stor indflydelse.

    Jeg følte mig faktisk meget handicappet og især i det første stykke tid. Jeg måtte nemlig ikke bruge armene til noget som helst. Jeg måtte løfte max 2 kg i de første 3 uger og jeg måtte ikke løfte armene højere end til skulderhøjde i 6 uger, hvilket har været utroligt svært. Det har især været svært nu når jeg skulle ud af sengen. Der bruger jeg jo normalt armene til at komme op, men det måtte jeg ikke, for så ville jeg jo løfte min egen kropsvægt, så det var noget af en udfordring. Heldigvis har C været sød til at give mig et skub i ryggen, når jeg skulle op, hahaha.

    Når det kommer til smerter så har jeg været meget heldig. Jeg har nemlig kun haft smerter som var til at holde ud. Jeg havde ihvertfald hørt inden operationen af det ville gøre rigtig ondt bagefter. Især når implantaterne skulle ligge under brystmusklen, men det oplevede jeg slet ikke. Altså jo, jeg kunne da mærke at jeg var blevet opereret, men det mærkedes slet ikke så slemt som jeg havde frygtet. Så jeg kom heldigvis nemt over de “slemme dage efter operationen”. Yay!

    Som I nok har læst jer frem til, så har den her operation givet mig langt mere selvtillid end jeg havde før. Jeg er blevet meget gladere for min krop og jeg er generelt blevet gladere for mig selv. Det har helt sikkert været en af de bedste ting jeg har gjort for mig selv, og nu forstår jeg ikke hvorfor jeg ikke fik taget mig sammen til at få operationen noget før? :o)

    Share:
    Tættere på drømmekroppen

    Min BFO: Forundersøgelse og operation

    img_3532

    Nå, så blev det vist tid til næste indlæg. I kan evt. læse de to forrige her og her :o).

    Jeg traf beslutningen om at jeg ville have en brystforstørrende operation (BFO) i sommers efter flere års betænkningstid. Så derefter gik den store søgning igang for at finde et godt sted og en god kirurg. Jeg kender flere der har fået en BFO, som jeg forhørte mig selvfølgelig hos dem, og en af dem jeg snakkede med, fortalte at hun havde fået det lavet her i Aalborg af en kirurg ved navn Marie Louise, og jeg var med det samme inde at google både hende og stedet – nemlig Aleris-Hamlet her i Aalborg, og jeg kunne hurtigt konkludere at det var her jeg skulle have min operation og at det var Marie Louise der skulle operere, for jeg kunne ikke finde en eneste negativ ting om hende på nettet, men derimod en masse anbefalinger af hende og hendes arbejde. Så kort efter fik jeg bestilt tid til en forundersøgelse.

    Forundersøgelsen
    D. 2. november mødte jeg ind på Sofiendalsvej 97, 9200 Aalborg SV, til forundersøgelse. Jeg tror aldrig jeg har været så nervøs og spændt i hele mit liv, men heldigvis havde jeg min kæreste med, så det hjalp en hel del. Da jeg endelig kom ind til Marie Louise spurgte hun selvfølgelig ind til hvorfor jeg ville have en BFO, hvad jeg ønskede, fortalte mig om de risici der er ved sådan en operation, viste mig før og efter billeder osv. Alt blev forklaret og gennemgået og mine bryster blev målt på alle leder og kanter. Det var sgu lidt grænseoverskridende at stå der med bare patter, mens en anden kvinde kiggede, målte og rørte ved dem, men sådan er det jo.

    Kort efter fik jeg en bh på, så jeg kunne prøve forskellige størrelser af implantater for at finde ud af hvilken størrelse jeg kunne lide. Det var sindssygt svært at finde en størrelse, og jeg spurgte Marie Louise til råds et par gange. Ud fra hendes målinger af mine bryster og hendes holdning om kun at lave naturlige bryster, så guidede hun mig til at vælge 350 ml, da jeg jo er en meget høj pige. Da beslutningen var taget aftalte vi tid til en operation to uger senere. Man kan nemlig tidligst få en operation 1 uge efter forundersøgelsen ifølge loven om kosmetiske behandlinger.

    Operationen
    D. 16. november skulle jeg endelig have min BFO. Jeg mødte ind til den aftalte tid og skulle klæde om til hospitalstøj. Jeg mødte herefter Marie Louise som skulle tegne på mine bryster inden operationen og tage et par billeder. Derefter blev jeg sat i en stol, hvor jeg fik et drop i hånden med antibiotika og vist nok også et eller andet andet, som jeg ikke kan huske. Imens jeg ventede på at Marie Louise blev klar, kom narkoselægen hen til mig og fortalte lidt om narkose, hvilket var super rart, nu når jeg aldrig havde prøvet det. Kort efter blev jeg hentet og ført ind på operationsstuen. Der var nok 4-5 mennesker, da jeg kom derind, og de var alle SÅ søde mod mig og de sørgede hele tiden for at jeg var ok. Jeg følte mig virkelig i gode hænder derinde, så jeg var slet ikke nervøs, da jeg først kom derind. Det var dejligt og en positiv oplevelse.

    1 time til halvanden senere vågnede jeg op med et par nye bryster. Selvom jeg var godt træt af narkosen så var det første jeg gjorde liiiige at kigge ned af mig selv, for at se mine nye veninder. Haha. Jeg blev kørt ind på en opvågningsstue, hvor der var en sygeplejerske til at holde øje med mig hele tiden. Hun spurgte jævnligt om jeg havde ondt, havde kvalme, om jeg var tørstig eller sulten, og hvis jeg svarede ja, så hjalp hun mig med det samme. Endnu engang følte jeg mig virkelig i gode hænder. Jeg endte med at ligge på stuen 3 timer efter operationen, før jeg følte mig klar til at komme hjem. Jeg måtte selvfølgelig ikke tage hjem før Marie Louise havde været forbi og tjekke om det hele var ok, og jeg skulle selvfølgelig også have besked om al den smertestillende medicin jeg skulle tage i løbet af de næste dage inden de ville sende mig hjem.

    Så alt i alt var både forundersøgelsen og selve operationen gode oplevelser. Jeg har ikke en eneste negativ ting at sige, så jeg kan virkelig anbefale både Marie Louise og Aleris-Hamlet i Aalborg. Fantastiske mennesker, som virkelig gør alt for at man har det godt og føler sig tryg :).

    Share:
    Tættere på drømmekroppen

    Derfor valgte jeg at få en brystforstørrende operation

    thumbnail_img_3531

    Hvor har det bare været fedt at I alle har været så cool’ omkring mit valg om at få lavet en brystforstørrende operation. Det har virkelig vist mig, at det var det rette at fortælle om det her på bloggen, så jeg forhåbentlig kan være med til at åbne lidt op om det her emne, som en del – nok især folk fra de ældre generationer – har meget imod. Måske er det det med at man ændrer på den krop man er født med, de har noget imod. Jeg ved det ikke, men det bekymrer mig egentlig ikke så meget længere, for det valg jeg tog, har gjort mig meget gladere og givet mig langt mere selvtillid end jeg nogensinde har haft før. Tænk sig at et par bryster kan gøre det, hva?

    Valget om at få lavet mine bryster større er ikke et jeg bare sådan lige har truffet. Det har taget mig mange år at komme fra tanke til handling. Ja, faktisk begyndte jeg allerede at tænke på det da jeg var omkring 18 år, hvor det gik op for mig at mine bryster nok ikke ville vokse mere. Allerede der gjorde det mig utrolig ked af det, at jeg nærmest ikke havde noget foran udover to små rosiner – ja, sådan var det sgu desværre -, da bryster for mig er med til at få en til at føle sig kvindelig. Jeg begyndte derfor at bruge push-up bh’er med sygt meget fyld i, for at det skulle ligne at jeg havde bryster, men når jeg kiggede ned af mig selv og så at jeg ikke engang kunne fylde sådan en bh ud i en A-skål, så gjorde det mig trist og usikker på mig selv. Hvorfor var jeg født “uden” bryster, når alle mine veninder havde pæne store bryster? Det synes jeg sgu ikke var fair.

    Som årene gik blev det her ønske om en brystforstørrende operation større og større, og da jeg fyldte 25 år i sommers, besluttede jeg mig for at det skulle være NU, hvis det skulle ske, mens jeg var ung (25 kan vel stadig kaldes ung, ikk? haha). Jeg ville ikke vente til jeg har fået børn, for det har jeg slet ikke planer om at skulle have foreløbigt. Måske først når jeg er tæt på de 30, og jeg vil da ikke vente med at få lavet flotte bryster til når jeg engang er færdig med at få de to – måske tre – børn, som jeg gerne vil have, for så kan det jo være jeg er fyldt 35 år inden en BFO vil være mulig. Det ville være aaaalt for lang tid for mig at vente, da jeg gerne vil nå at nyde mine bryster, mens jeg er “ung”, og hvis jeg så skal have et brystløft når jeg engang har fået de børn jeg skal have, så må jeg jo gøre det :-).

    Selvom jeg kun har haft mine nye bryster i snart 2 uger, så er det altså en fantastisk følelse endelig at have nogle. Og jeg kan slet ikke lade være med at kigge på dem, når jeg går forbi et spejl, men det har jeg hørt skulle være meget normalt efter sådan en operation, haha. Jer der har været så heldige at få bryster fra naturens side, vil nok aldrig kunne sætte sig ind i hvordan jeg har det lige nu, men shiiiit, hvor er det altså bare mega awesome at have bryster. Tænk sig at gå fra ikke engang at kunne fylde den mindste bh ud til rent faktisk at have bryster, der kan lave en pæn kavalergang. Jamen det er for vildt.

    Og for lige at slå det fast, så har jeg fået lavet nogle bryster, der har en størrelse der passer til min krop. Det er altså ikke sådan nogle store, kuglerunde pornopatter jeg har fået lavet, men derimod nogle der ser helt naturlige ud og som har en ganske normal størrelse. Min kirurg gik nemlig meget op i at brysterne skulle se naturlige ud, hvis hun skulle lave dem, for som hun sagde til mig: “Jeg vil kun lave bryster der passer til din krop og som får et naturligt udseende, ellers vil jeg hellere lade være“, hvilket jeg synes var super fedt. Mit ønske var nemlig at få nogle bryster, der ville passe til min krop og ikke være for store (og selvfølgelig heller ikke for små). Og hvis I ikke vidste jeg havde fået lavet mine bryster, så vil jeg vædde med at I aldrig vil have gættet det, hvis I så mig. Så ja, man kan sagtens få lavet plastikkirurgi, der ser pænt og naturligt ud :-).

    I næste indlæg vil jeg fortælle lidt om hvor jeg fik min BFO, hvem kirurgen var, om det er et sted jeg kan anbefale og lidt om forløbet, så jeg håber I stadig gider og læse med :o).

    Share:
    Tættere på drømmekroppen

    Et skridt tættere på min drømmekrop efter en operation

    DSC00852

    Som jeg har nævnt på bloggen flere gange, så skete der en stor og rimelig vild ting i mit liv onsdag d. 16. november, hvor jeg kom et skridt tættere på den krop, som jeg altid har drømt om. En ting som jeg ikke har vidst om jeg skulle dele her på bloggen af frygt for negative og dumme kommentarer, da jeg ved at det er en ting alle har en holdning til… og min erfaring er at størstedelen er negative omkring det. Men jeg har nu tænkt over det i nogle dage, og jeg har besluttet at jeg gerne vil dele det her… og så skidt pyt med hvis der kommer åndssvage kommentarer, for det er trods alt et valg jeg har taget og som går ud over min krop.

    Nu er I måske ved at være lidt nysgerrige, så her er hvad jeg har gået og holdt “hemmeligt” på bloggen den sidste uges tid; Jeg har fået lavet en brystforstørrende operation (BFO). Bom, nu er det sagt. Ahh!

    Allerede nu er der sikkert nogle der ruller med øjnene og tænker at jeg da må være snotdum, at jeg ingen selvtillid har, at jeg nu er fake at se på, at jeg har fået pornopatter osv. Jeg kender udemærket godt alle fordommene, men jeg håber at jeg med en række indlæg om min BFO kan give bare nogle af jer en forståelse for, hvorfor jeg har truffet det her valg, hvad det kommer til at betyde for mig og hvorfor sådan en operation kan være det rigtige for nogle mennesker og i det her tilfælde for mig. Derudover ved jeg at mange går og overvejer det, så jeg vil også gerne fortælle lidt om mine oplevelser i forbindelse med forundersøgelsen, operationen og dagene og ugerne efter operationen osv. Så der kommer nogle indlæg løbende det næste stykke tid, da jeg jo kun har haft implantaterne i en uges tid indtil videre.

    Jeg glæder mig faktisk til at kunne åbne lidt op om det her emne og samtidig fortælle at jeg har fået en brystforstørrende operation, for det har jeg egentlig været lidt bange for at fortælle… og sådan skal det jo ikke være, vel? Efter jeg traf beslutningen om at nu skulle det altså ske, turde jeg slet ikke fortælle nogle om mit valg udover min kæreste af frygt for folks reaktion, og det er jo helt forkert at det skal være sådan. Efter en samtale med min chef, som jeg jo var nødt til at fortælle det til, da jeg skulle have “ferie” efter operationen, fik hun mig til at indse at det var dumt at skjule så stor en ting for mig for folk, som måske alligevel ville finde ud af det på ene eller anden måde, så derefter fik jeg fortalt det til mine veninder, kolleger og forældre. Og det er jeg glad for jeg fik gjort, for de har alle støttet mig og flere gange spurgt til hvordan jeg har haft det efter operationen, og det har betydet meget for mig. Så hvis nogle går og overvejer det, så hold det ikke hemmeligt. Snak med nogle om det. Det gør altså det hele meget nemmere.

    Jeg håber I vil tage godt imod det her, da det kommer til at være de mest personlige indlæg, der nogensinde har været på bloggen. Og hvis der er noget I især gerne vil vide/spørge om, så skriv det endelig i kommentarfeltet.

    … og vent nu med de fordømmende kommentarer til jeg har fortalt lidt nærmere om min begrundelse for at vælge en BFO samt resultatet ;o).

    Share: