Follow:
Bolig

Lidt hvide ønsker til mit nye hus

Untitled

Det er ikke nogen hemmelighed, at Christian og jeg er begyndt at kigge efter hus. Og vi vil gerne bo i den by, hvor jeg kommer fra, som ligger ca. 20 km. nord for Aalborg. Vi har overvejet at bygge selv, men vi har også været ude og kigge på 2 andre huse. Faktisk var vi ude og se på et i går aftes, som jeg var ret begejstret for, og som er et hus, jeg sagtens kunne se mig selv bo i. Men om det bliver det ved jeg ikke, for der er måske allerede en anden køber til det, så lige nu venter vi egentlig bare på at høre fra ejendomsmægleren, da vi rigtig gerne vil se det igen – selvfølgelig kun hvis det ikke bliver solgt til den anden køber. Så det er lidt spændende.

Alt det her huskiggeri har fået mig til at tænke over hvilke møbler, interiør og hvilken stil jeg gerne vil have i mit kommende hus. Og jeg har mange ønsker. Nogle dyre og nogle lidt billigere, og nogle af mine ønsker kan I se på collagen ovenover. I vores lejlighed har vi mange sorte og mørke ting, og det er jeg begyndt at blive træt af. Derfor kunne jeg godt tænke mig at nogle af dem blev udskiftet med hvide, og det er altså derfor at alle tingene ovenover er hvide. Det tror jeg altså kunne blive godt.

En ting jeg har ønsket mig længe er den famøse flowerpot lampe fra Verner Panton. Den har jeg altid drømt om at skulle have stående i mit (kommende) hus, så derfor bliver den købt lige så snart, vi har fundet drømmehuset. Og derefter går jeg i gang med at spare op til de andre ting på collagen. Og så bliver det dælme et fint hus. Det er jeg sikker på! ;-)

Share:
Previous Post Next Post

Relaterede indlæg

2 Comments

  • Reply Lille My

    Hvor spændende med hus! :)

    7. december 2017 at 17:18
  • Reply Julie Mænnchen

    Fine ønsker :) Og spændende med hus-kiggeri! Vi er i hvert fald glade for, at vi tog springet :)

    16. december 2017 at 18:01
  • Leave a Reply