Follow:
Bloggerliv

Mit år 2017

PicMonkey Collage

  • År 2017 var året hvor jeg for alvor fik øjnene op for skyr. Der er blevet lavet en masse chiagrød, som jeg har spist næsten hver morgen – og det er altså den bedste morgenmad der findes.
  • I løbet af året er jeg blevet bedre til at tænke over, hvad jeg putter i munden. Derfor har jeg også fået lavet en masse lækre sundere retter, som jeg helt sikkert også skal have i det nye år.
  • Jeg købte mine første rigtige løbesko, for i starten af året startede jeg nemlig med at løbe.

PicMonkey Collage2

  • Jeg var til et 12 timers spinningevent, hvor overskuddet gik til børnecancerfonden. Jeg endte med at cykle i 7 timer, hvilket resulterede i en pænt øm bagdel dagene efter.
  • Nu da jeg var begyndt at løbe, så skulle jeg selvfølgelig have fat i et løbeur, så jeg fik købt et Garmin Forerunner 230, som jeg har brugt på hver tur lige siden.
  • I marts holdt Christian og jeg fælles 25 års fødselsdag for vores venner, og der var jeg hoppet i kjolen ovenover, som I kan læse mere om HER.

PicMonkey Collage3

  • Jeg fik spist en masse lækre greenies eller også kaldet smootiebowls – selvfølgelig med skyr i. Opskriften på en af dem kan I finde HER.
  • Planen med alt det løb var at løbe Aalborg Halvmaraton, men det ville mine knæ desværre ikke være med til. Så jeg startede derfor på et løbehold ved en fysioterapeut, hvor jeg har fået hjælp til at løbe uden at få ondt i knæene. Så måske jeg når målet om at løbe et halvmaraton i 2018?
  • Til maj var jeg til karneval her i Aalborg. Vejret var skide godt, og alle var super glade, så det var helt klart året sjoveste fest med en flok skønne venner.

PicMonkey Collage4

  • Jeg har været til nogle hyggelige events i løbet af året bl.a. med Aalborg Bloggers.
  • Jeg har spist sindssygt mange proteinbarer, og fundet ud af hvilke der er gode, og hvilke der bestemt ikke er. Den på billedet er stadig min favorit.
  • Jeg købte endnu et par løbesko, for ét par er jo ikke nok, vel? He he.

PicMonkey Collage5

  • Jeg købte en fin ny bikini, som jeg desværre aldrig fik brugt, da sommeren i Danmark jo nærmest aldrig kom. Så den ligger stadig i en skuffe og venter på at blive taget i brug.
  • Jeg købte også mine første højhælede sko nogensinde. Ret vildt for mig, da jeg altid har gået i helt flade sko. Men jeg må da også indrømme, at jeg har haft mine vanskeligheder ved at skulle lære at gå i sko med hæl. Ha ha.
  • Jeg fyldte 26 år og blev fejret med manér over flere dage.

PicMonkey Collage6

  • Jeg var til Smukfest for første gang. Dog bare i en enkelt dag, og det var skide sjovt og skide vildt. Jeg skal helt sikkert tilbage igen. Måske i år?
  • Jeg var til bryllup hos en sød kollega, hvor jeg luftede min smukke Malene Birger kjole.
  • Jeg har løbet, løbet og løbet, og den længste distance jeg har været oppe på er 13 km. Den skal helt sikkert slås i det nye år.

PicMonkey Collage7

  • Jeg var til en skøn venindes fødselsdagsfest, hvor jeg blev alt for fuld. Ikke nok med at jeg smadrede et par ting hjemme hos hende, så faldt jeg også og slog hovedet, så jeg fik en mindre hjernerystelse. Og nå ja, så var jeg også på skadestuen. Virkelig pinligt, og det har virkelig givet mig en lærestreg, og jeg har faktisk været bange for at blive fuld lige siden.
  • Jeg har spist masser af havregrød. Og hey, så købte jeg endnu et par løbesko. Jeg synes lige jeg manglede et par røde i samlingen.
  • Sidst men ikke mindst så hoppede jeg ind i det nye år med en flok søde venner i sort kjole og med guldhat. Der kommet et outfit-indlæg senere.

Der er også sket en kæmpe ting i 2017, men jeg venter lige med at fortælle noget, før der er kommet helt styr på det. Men det er nok det vildeste der er sket for mig, så jeg glæder mig virkelig til endelig at kunne fortælle det! :-)

Share:
Previous Post Next Post

Relaterede indlæg

8 Comments

  • Reply Lille My

    Skønt med et tilbageblik på året – godt nytår søde <3

    2. januar 2018 at 16:56
    • Reply Isabella Pernille

      Tak og i lige måde <3

      6. januar 2018 at 13:08
  • Reply kathrine johansen

    Skønt med så mange fine tilbage blik søde, det simpelthen bare så HYGGELIGT! <3

    God aften
    https://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/

    3. januar 2018 at 00:53
    • Reply Isabella Pernille

      Dejligt du kan lide det! <3

      6. januar 2018 at 13:08
  • Reply Liselotte / Everyday Couture

    Smukke billeder søde, jeg elsker du har fået så meget fokus på sundhed her på bloggen, det finder jeg selv meget inspiration i.

    3. januar 2018 at 12:20
    • Reply Isabella Pernille

      Ej, det er jeg virkelig glad for høre! <3

      6. januar 2018 at 13:09
  • Reply Eline Tychsen

    Årh elsker de her slags indlæg :D Og så er det så inspirerende med din sundhed og tips – det er SÅ skønt! Så TAK for det :D

    3. januar 2018 at 19:42
    • Reply Isabella Pernille

      Hvor er du sød! Det er jeg glad for at høre :D <3

      6. januar 2018 at 13:10

    Leave a Reply